|
| |
Visit
Nordsjælland
Vækst og Viden (vaekstogviden.dk) Wonderful Copenhagen Visit Helsingør
visitnordsjaelland Denmark
|
|
Wether
and climate |
 |
|
Skov og strand samt seværdighed og
turistbranchens øvrige tilbudf sættes ind i nye rammer med Visit
Nordsjælland. Visit Helsingør
|
|
Visit
Denmark
Video
|
Se
Visit Helsingør og Visit Nordsjælland's internationale side
|
|
Hav, strand og sund Nordsjælland
 Langs
Kattegatkysten er der mange gode og børnevenlige strande med lavt vand.
De bredeste strande finder du i Hornbæk, Tisvildeleje og Liseleje, hvor
sandet er fint og hvidt, og store klitter giver læ, men Kattegat kan
vise tænder ved pålandsvind.
Øresundskysten er blidere, og strandene små. Ofte er der sat badebroer
op i sommerhalvåret på de offentlige strande, og de kan frit benyttes.
I Isefjord og Roskilde Fjord finder du også en del mindre og gode
strande med lavt vand, bl.a. ved Lynæs.
Naturoplevelser i Nordsjælland
 På
nordkysten veksler strandene med stejle skrænter og klinter ved bl.a.
Vejby og Gilbjerg Hoved, som er Sjællands nordligste punkt. Fra
Gilbergstien, der løber langs kanten af klinten, er der smukke udsigter
over Kattegat til Sverige. Og især ved Vejby Strand får du et godt
indtryk af naturens kræfter, for der æder havet sig ind på kysten med
hastige skridt – trods massive kystsikringer.
Bag kystens strande og klitter ligger store fredede naturområder, bl.a.
Tisvilde
Hegn med Troldeskoven,
de flotte lyngklædte Tibirke
Bakker og Arresø,
Danmarks største sø.
Gribskov
er et af Danmarks største skovområder med mange dejlige vandreture,
som der findes gode kort til. Langs østsiden af skoven ligger Esrum
Sø, som er Danmarks næststørste sø. En fin vandresti går fx
langs søbredden ved Nøddebo til Esrum med udsigt over søen til
Fredensborg Slot.
På Nordsjællands nordvestligste spids ligger halvøen Halsnæs
omkranset af Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord. Der er mange flotte
udsigter over land og vand, og i sommerhalvåret sejler en lille færge
fra Sølager til Kulhuse. Derfra er der kun kort til Jægerspris
Nordskov med gamle egetræer, hvoraf nogle er op mod 1000 år gamle.
Byer – store og små i Nordsjælland
Helsingør
ligger i Nordsjælland ved indsejlingen til Øresund, og den er trafikknudepunkt med færger
til Sverige. Men byen er først og fremmest hjemsted for Kronborg Slot,
scenen for Shakespeares skuespil Hamlet. Der er desuden mange gamle
bindingsværkshuse, hyggelige brostensbelagte gader, en domkirke og et
fredfyldt kloster i den travle by.
I Fredensborg ligger kongefamiliens forårs- og efterårsresidens,
Fredensborg Slot. Nordsjælland Der er mange stier i den store slotspark og fine
udsigter over Esrum Sø.
 Hillerøds
vartegn er det store Frederiksborg
Slot, som er hjemsted for Det
Nationalhistoriske Museum med bl.a. portrætgalleri. Slottet var
kongeslot i mange år, og derfra var der let adgang til de store
jagtskove, som omgiver Hillerød, og centralt i Nordsjælland
På Nordsjællands kyst ligger bade- og kystbyerne på stribe, fx Hornbæk,
Gilleleje,
Rågeleje, Tisvilde og Liseleje.
Flere af dem har en fortid som små fiskerlejer, det gælder bl.a. Hornbæk,
der i dag betragtes som den mest eksklusive af alle badebyerne, mens
Gilleleje stadig har en levende fiskerihavn. Herfra og i andre kystbyer
langs Øresund og Kattegat hjalp fiskerne under 2. Verdenskrig mange
danske jøder til at komme i sikkerhed i Sverige, men i Gilleleje gik
det galt i oktober 1943, hvor 75 jøder, som var skjult på kirkens
loft, blev angivet og taget til fange. Gilleleje Museum beretter derom.
I Hundested
har det lille fiskerleje udviklet sig til en travl fiskerihavn. På
Skansen over byen ligger polarforskeren Knud
Rasmussens Hus, og nord for Hundested finder du Kikhavn, som er et
af regionens ældste fiskerlejer. I dag er fiskelejet med de mange stråtækte
huse fredet.
Mellem Roskilde Fjord og Arresø ligger den gamle industriby Frederiksværk,
hvor et kanonstøberi og et krudtværk indgår i Industrimuseet
Frederiks Værk. Ud mod fjorden er Frederikssund
ligger ud mod fjorden, og er hjemsted for maleren J.F.
Willumsens Museum. På et næs i fjorden kan du opleve drabelige
vikingespil i sommermånederne og besøge en vikingelandsby.
 Nordsjælland
er spækket med golfbaner, og på de fleste er gæstespillere velkomne.
Ved Gilbjerg Hoved på nordkysten er der fine muligheder for
hanggliding, og windsurfere møder gode udfordringer ved bl.a. Lynæs.
Se
golfbaner i Nordsjælland
Kunst, kultur og historie i Nordsjælland
 Nordsjælland
har altid haft en vigtig plads i historien og i århundreder været de
danske kongers foretrukne tumleplads. Det vidner de mange slotte om. Kronborg
Slot, Frederiksborg
Slot og Fredensborg Slot er de mest kendte, men også
Jægerspris
Slot og Selsø
Slot er besøg værd.
Også kunstnere og forfattere er blevet tiltrukket af Nordsjælland natur, og
der er mange spændende museer i Nordsjælland. Louisiana
Museum for Moderne Kunst i Humlebæk er Danmarks mest besøgte
museum med dansk og international kunst og hyppige særudstillinger. Tæt
derpå ligger Nivaagaard Malerisamling med ældre kunst, og i Rungsted
finder du Karen
Blixen Museet, som er indrettet i forfatterens hjem på
Rungstedlund. Her skrev hun sine berømte fortællinger, bl.a. ’Den
afrikanske farm’.
 I
middelalderen var Esrom
Kloster et af Danmarks største. I dag står kun en enkelt bygning
tilbage sammen med den gamle Esrum
Møllegård. Spændende udstillinger fortæller om klosterlivet
dengang, og i juni måned kan du opleve et kæmpe middelaldermarked ved
klosteret.
|
|
| Ny
turistdirektør i VisitNordsjælland |
Det nyetablerede VisitNordsjælland har ansat Dorte
Kiilerich (47) som ny direktør. Dorte Kiilerich får som
sin vigtigste mission, at sætte Nordsjælland på
landkortet som Danmarks smukkeste og mest attraktive ferie
og mødedestination.
|
I dag på sit repræsentantskabsmøde offentliggør
det nystiftede turismeudviklingsselskab, VisitNordsjælland,
ansættelsen af Dorte Kiilerich som ny direktør.
Dorte Kiilerich kommer fra en stilling som
administrerende direktør i VisitDenmark, som hun
fratrådte i efteråret 2009.
Bestyrelsesformand Peter Rømer Hansen siger om ansættelsen:
- En samlet bestyrelse har peget på Dorte Kiilerich
som den mest kvalificerede ansøger og et stærkt
aktiv for turismeudviklingen Nordsjælland. Gennem
en stor del af sin karriere har Dorte arbejdet
med international turismemarkedsføring og været
primus motor for
destinationsudviklingen på lokalt niveau. Dorte har
et stort netværk nationalt og internationalt. Hun
har demonstreret, at hun kan samle turismens mange
aktører om vigtige fælles samarbejdsprojekter. Vi
er derfor helt overbeviste om, at Dorte vil kunne
opbygge VisitNordsjælland til en synlig og stærk
samarbejdsorganisation for alle aktørerne i
Nordsjællands turisme og oplevelsesøkonomi.
Dorte Kiilerich vil fremover skulle være den
drivende kraft for Nordsjællands
destinationssamarbejde. Hun skal bidrage til at
realisere Nordsjællands store uforløste potentiale
inden for både fritids- og
erhvervsturisme efter en årrække, hvor udviklingen
i området har været utilfredsstillende og under
niveauet i det øvrige Danmark.
Det er en opgave, som starter og slutter med evnen
til at mobilisere turismens mange aktører –
offentlige og private – om en stærk fælles
strategi, som både sætter rammer og mål for en
kreativ og målrettet
markedsføring, udviklingen af nye spændende
oplevelsesruter, effektiv turistservice med mere.
Om sin nye stilling siger Dorte Kiilerich:
- Jeg er naturligvis rigtig glad og stolt over at få
muligheden for at arbejde med Nordsjællands
turisme. De fire kommuners etablering af VisitNordsjælland
viser, at der er stor vilje til samarbejde og en fælles
tro på, at Nordsjælland kan få langt større
udbytte af turismen ved
at stå sammen om fælles markedsføring og
udvikling af nye oplevelser for de besøgende. Jeg
har stor kærlighed til Nordsjælland og glæder mig
utroligt til samarbejdet med såvel kommunerne, med
Wonderful Copenhagen og alle lokalområdets
kulturattraktioner, turismevirksomheder, ildsjæle
og entreprenører."
Dorte Kiilerich tiltræder sin nye stilling den 3.
maj 2010. |
VISIT NORDSJÆLLAND STIFTET
Fornyet kraft i turismeindsats |
|
Den nye forening
for turismesamarbejdet i Nordsjælland er stiftet tirsdag
aften ved et møde på Kronborg. Det bliver under navnet
VisitNordsjælland og er et samarbejde mellem fire kommuner -
Gribskov, Hillerød, Helsingør, og Fredensborg. Intentionen
er at skabe en fælles indsats for turismen i Nordsjælland og
gøre turismen til et stærkt væksterhverv. Foreningens
bestyrerelse på syv medlemmer er ligeledes valgt.
Der skal satses massivt på
oplevelses-økonomien, og Visit Nordsjælland skal sættes
ekstra fart på udviklingen.
|
TURISME: Nordsjælland har et
uudnyttet turistpotentiale. En endnu mere fokuseret indsats omkring
regionens enestående attraktioner, natur og hav skal derfor tiltrække
langt flere turister i fremtiden. Med etableringen af Visit
Nordsjælland
er det første skridt i den rigtige retning taget.
Med stiftelsen af Visit Nordsjælland indtræder Wonderful Copenhagen
i bestyrelsen, og det bliver udviklingsdirektør Peter Rømer Hansen
i WOCO, der besætter formandsposten.
Det tætte samarbejde skal udvikle Nordsjællands turisme og
oplevelsesøkonomi.
- Nordsjælland er et vigtigt supplement til metropoloplevelsen i København.
Et turistmål med et stort oplevelses potentiale. Tæt på storbyen
og det sydsvenske marked og kun 45 minutters kørsel fra Københavns
internationale lufthavn.
I Wonderful Copenhagen glæder vi os til samarbejdet med Visit
Nordsjælland.
Målet er, at vi skal dele vores kompetencer, viden og energi, så
udviklingen af turismen i Hovedstadsregionen sker i en samlet og
velkoordineret indsats, siger Peter Rømer Hansen.
På vej gennem en årrække
Ideen til samarbejdet har været undervejs i en årrække og
erhvervs- og turismekonsulent Gunnar Rasmussen har været med i
processen fra start.
- Enhver som har arbejdet med sammenlægninger kender udfordringerne
i at få flere til at blive til én. I dette tilfælde skulle hele
fire kommuners turismeindsats blive til én indsats, i én fælles
foreningen. Men viljen - både i erhvervet og politisk - har hele
tiden været der, og derfor står vi i dag med den fælles forening,
siger Gunnar Rasmussen.
Med den fælles indsats skal der arbejdes målrettet efter at give
turisten en særlig velkomst i Nordsjælland. VisitNordsjælland vil
optræde, som de gode værter og anvender alle muligheder for at
tiltrække turister. Men det kræver målrettet markedsføring, og i
samarbejde med SmilingGlobe.com,
er vi godt på vej.
Bestyrelsen i Visit Nordsjælland
Formand: Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i Wonderful
Copenhagen.
Næstformand: Anders Helner, formand for Fredensborg by
Handel.
Klaus Markussen, 2. viceborgmester i Hillerød Kommune.
Stanna Øland, direktør Sankt Helene Centret i Tisvilde.
Jesper Behrensdorff, direktør Bije Camping, Helsinge, og
formand for Gribskov Erhvervsforening.
Szilvia Gyimothy, universitetslektor, Turisme research unit,
Ålborg Universitet, Campus København.
|
|
| Tag
på lyatfiskertur på øresund |
|
|
|
Hotel
booking Capital Region Denmark  |
|
| |
|
| |
.
|
| |
Helsingør
|
Café Olai
Åbningstider: Mandag til Fredag 10,30 - 22,00 Lørdag 10,00 - 22,00 Søndag 12,00 - 22,00
| |
|
|
|
|
|